SILBAs historieSILBAs historie

SILBA blev grundlagt i 1994 af VU,med Ole Rasmussen som initiativtager og Bertel Haarder som frontmand. På daværende tidspunkt stod  SILBA for  ”Support Initiative for Liberals in the Baltic States”. Foreningen arbejdede dengang kun med liberale ungdomsorganisationer i de tre baltiske stater Estland,Letland og Litauen. Senere udvidedes målgruppen til at omhandle liberale ungdomsorganisationer i Polen,Sankt Petersborg,Kaliningrad,Ukraine og Hviderusland.

I 2004 ændrede SILBA navn til ”SILBA –Support Initiative for Liberty and Democracy in the Baltic Area”. Dermed ændredes foreningens focus til fremmelse af demokrati og frihed gennem samarbejde med alle former for politiske ungdomsorganisationer og ikke-politiske NGO’er.

Nu begrænser SILBA sig ikke længere til samarbejdet med liberale organisationer,for i 2006 skiftede SILBA navn til ”SILBA – Support Initiative for Liberty and Democracy”. I samme ombæring blev det geografiske fokus desuden udvidet til  at omfatte Kaukasus. I dag arbejder SILBA hovedsageligt i Hviderusland,Ukraine,Moldova,Azerbaijan,Armenien og Georgien.

SILBA består ikke af missionærer,der forsøger at presse vores måde at tænke på ned over andre. Forenigen er med til at facilitere muligheden for at ytre sig og udveksle erfaringer,gennem afholdelse af seminarer og projekter der giver vores partnerganisationer og deltagerne mulighed for at lære om egne og andres erfaringer i opbygningen af et demokratisk samfund eller en demokratisk forening. Disse folk er selv fremtiden i deres lande –ikke SILBA. Foreningen er gennem årene blevet tværpolitisk med medlemmer fra hele det politiske spektrum.